Forord 2020
Af Poul-Henrik Jensen
DKP og Frihedskampen blev udgivet i anledning af DKP’s 80 års jubilæum, og af forskelige årsager fik jeg den ære af skrive et forord hertil. Mere end 20 år er gået, og når jeg genlæser det, er der ikke grund til at ændre på opfattelsen af udgivelsens betydning eller DKP’s rolle i modtandskampen.
To væsentlige ting har i årenes løb været til debat om kommunisternes indsats, som nærværende samling kun i begrænset omfang besvarer: Kommunisternes rolle under den såkaldte Hitler-Stalin-pagt i 1939, og omfanget af uenighederne i det kommunistiske parti før besættelsen og efter den 4. maj 1945.
At kommunisterne i årene under ”ikke-angrebspagten” var trængt, hersker der ingen tvivl om. Uklare og forvirrende meldinger fra partiets ledelse om Tysklands udenrigspolitik og partiets forhold og uenigheder om behandlingen de kommunistiske flygtninge i Danmark skal medtages i en samlet vurdering af DKP’s indsats i frihedskampen. Men nazivenligt var partiet aldrig.
Uenighederne i DKP før besættelsen og efter den 4. maj 1945 er af gode grunde ej heller behandlet i udgivelsen. En uenighed, der stammer tilbage til Kominterns illegale arbejde versus DKP’s forsøg på så længe som muligt at opretholde en legalitet under besættelsen. En uenighed, der kom til udtryk blandt fangerne i Horserød 1941 til -43, og en uenighed der spores også efter den 4. maj i forhold til enhedsforhandlingerne i 1945 med Socialdemokratiet. At Børge Houman aldrig fik gjort udgivelsen om DKP’s indsats under besættelsen færdig, kan tilskrives denne uenighed.
I 2020 åbnede det nye Museum for Danmarks Frihedskamp – kommunisternes rolle er beskrevet.
Men når man på museet nærmest forsøger at mistænkeliggøre kommunisternes hensigt med at deltage i modstandsarbejdet, er det forkert, og denne udgivelse er derfor af stor og aktuel betydning.
”De borgerlige kæmper for et frit Danmark. For kommunisterne er kampen mod nazisterne et skridt på vejen. De ønsker en kommunistisk verdensorden, og at Danmark på sigt bliver kommunistisk”, står der på en planche i museet.
Kommunisterne kæmpede for et frit Danmark og havde ikke andre skumle hensigter under modstandskampen. Partipolitik skulle først og fremmest spille en rolle, efter at landet var blevet frit. Kommunisterne arbejdede sammen med borgerlige kredse i forbindelse med både oprettelsen af Frit Danmark og de første faldskærmsfolk fra SOE i England, og ikke mindst spillede partiet en afgørende rolle ved oprettelsen af Frihedsrådet i september 1943.
Det er også direkte forkert, når Museet for Danmarks Frihedskamp hævder, at ”de borgerlige følger retningslinjer fra SOE, mens kommunisterne følger retningslinjer fra Moskva”. DKP modtog ikke retningslinjer fra Moskva under besættelsen. Alle forsøg på en illegal kontakt til Moskva kuldsejlede. Det var ikke Moskva, der bestemte, hvad der skulle stå i de illegale blade eller hvilke sabotageaktioner, der skulle sættes i gang. Modtandskampen blev i et begrænset omfang styret fra det engelske SOE’s sabotagemål, troppetransporter og våbennedkastninger.
Genudgivelsen af DKP og Frihedskampen er derfor aktuel og vigtig. Erindringslitteraturen er slut, medmindre ukendte manuskripter dukker op. Der kommer hele tiden ny viden fra historikere og journalister. Dele af Kominterns arkiv er åbnet, privatarkiver overdrages, forældelsesklausuler ophører. DKP’s forsvundne partiarkiv fra beslaglæggelsen af partiet i 1941 findes måske og dukker op en dag.
Det ville være mere end nyttigt for den samlede viden, men udgivelsen her er, hvad DKP’s materialesamling fra de år indtil nu byder på.
11. oktober 2020
Poul-Henrik Jensen, forstander på Jyderup Højskole