Introduktion
Af Tage Revsgård Andersen
Efterhånden som de akademiske historikere blev uddannet i kølvandet på Jørgen Hæstrups bøger “Kontakt med England” og “Hemmelig Alliance”, kunne de ikke komme udenom DKP’s indsats i frihedskampen. Så begyndte de at komme i Dronningens Tværgade (DKP’s hovedkvarter, red.). De første var Hans Kirchhoff og Mogens Nielsen, til sidst om partiets stilling, til de i sommeren 1945 førte enhedsforhandlinger mellem Socialdemokratiet og kommunisterne. Registreringsbehovet voksede, og jeg blev “pudset” på at betjene besøgende, bl.a. Helge Tønnesen og Leo Buschhardt fra Det Kongelige Bibliotek.
Efterhånden trængte sig på at få lavet en materialesamling, så dokumentationen blev lagt på bordet. Partisekretær Svend Nielsen, som jeg var kurer for under besættelsens sidste år, gav mig lov til at lave en samling af partiets publikationer til at “fodre” de sultne historikere med. Man havde i partiledelsen sagt, at alt skulle frem og stilles til rådighed.
Jeg henvendte mig til mine kammerater i “huset” (Dr. Tværgade, red.) og ude omkring. Jeg mødte stor forståelse, de stillede beredvilligt deres arkiver til rådighed for min opgave. Her en særlig tak for råd fra Niels Otto Koster i Land og Folks arkiv. Nogle materialer fik jeg, andet lånte jeg til kopiering. Personligt var jeg ligeglad med at “eje” originalmaterialet, blot jeg fik teksten.
Dette resulterede i “DKP og Frihedskampen”, et bind for hvert af besættelsens år, men med tilbageblik på en del af partiets virke i trediverne, altså før-krigsperiodens aktiviteter.
Men efterhånden viste det sig, at nye kildematerialer kom til, så der kunne laves suppleringsbind. Løbende havde jeg sendt de første bind til Børge Houmann, der videresendte det til yderligere supplering hos historikeren Palle Schmidt i Esbjerg, som så sendte de manglende materialer til mig, så de kunne komme i suppleringsbindene.
Der kom henvendelser om at få “DKP og Frihedskampen” fra forskelligt hold, bl.a. fra Københavns Universitet, fra Universitetet i Greifswald i DDR, men også fra England, og selv fra USA kom der anmodninger. Så var det første oplag væk (de første ni bind i denne udgave). Det betød, at der måtte optrykkes et nyt oplag. Ny teknik muliggjorde, at indbindingen kunne limes i processen, men betød begrænset sideantal, så de oprindelige delinger år for år måtte brydes. I takt med udvidelsen betød det, at enkelte sagsakter, som var taget med i første oplag, f.eks. 29. august 1943, også er taget med, hvor de hører hjemme, f.eks. i “Folkets Kamp” fra Aalborg. Muligheden for at optrykke materialesamlingen kunne klares, og nyt blev tilføjet. Her en speciel tak for hjælp.
Til samlingen hører også problemerne med at afdække “BOPA”s historie, hvor jeg havde en del materiale. Fra Frihedsmuseet udgik der initiativer, idet der var et hold unge historikere (Esben Kjeldbæk, Bjarne Maurer og Jesper Vang Hansen), som var blevet bevilget midler til at foretage undersøgelser af “industrisabotagens” historie. Løbende og efterhånden som jeg kom i nærheden af oplysninger om BOPA, har jeg orienteret dem herom. Hvilket lettede undersøgelserne og endte med udgivelsen “Industrisabotagen under besættelsen i tal og kommentarer”. Senere har Esben Kjeldbæk udvidet med resultatet “Sabotageorganisationen BOPA 1942-45” som et første bind, men der arbejdes med et bind to.
Der findes i materialet et manuskript, som er DKP’s forsøg på at skrive en “Besættelsestidshistorie”. Der blev i DKP’s ledelse nedsat et udvalg (Aksel Larsen, Alfred Jensen, Børge Houmann, Alvilda Larsen, Svend Nielsen, Thorkild Holst, Ib Nørlund). Det blev pålagt Børge Houmann at føre pennen med endelig godkendelse i partiets ledende organer. Det skete i 1949. Houmann udarbejdede en plan for kapitlerne, men den blev ikke fulgt. Resultatet blev lidt anderledes. Han skrev 19 kapitler, men kapitel 10 blev aldrig skrevet, men var tiltænkt at handle om Horserød.
Der er ønsket fra forskellig side, at også dette materiale hører hjemme i en samlet fremstilling af DKP’s politik og vurderinger.
God læsning, godt studium og vurdering, byggende på dokumentation.
20. oktober 1999
Tage Revsgård Andersen
Læs også artiklen “Fra Tages kælder” på Arbejdermuseets hjemmeside